miraklet i tingbjerg
Da Marco Damgaard blev leder på Tingbjerg Skole i 2013, var det ikke et sted, som områdets forældre drømte om at sende deres børn hen til. I dag er fortællingen en helt anden.
I mange år har Tingbjerg rimet på bandekriminalitet og sociale problemer, og området befandt sig på ghettolisten. Det smittede af på skolen, der blev fravalgt af de ressourcestærke familier i området og kæmpede med dårlig trivsel og lave karakterer.
Men Marco Damgaard var med til at vende skuden. Ved at sætte tydelige krav og have høje forventninger til eleverne, samarbejde med de lokale og med boligselskaberne i Tingbjerg, og insistere på at drive en dansk folkeskole i et multietnisk kvarter fik han forvandlet skolen i ghettoen. I dag er Tingbjerg Skole i vækst, og rekordmange elever fortsætter i en ungdomsuddannelse.
Miraklet i Tingbjerg er fortællingen om den transformation og en debatbog om ledelse, integration og problemerne i vores alle sammens folkeskole.
Bogen er skrevet i samarbejde med Søren Gisselmann og udgivet på Forlaget Grønningen 1 med støtte fra KAB Fonden.
Bogen kan købes hos Saxo, Gucca, William Dam, Kontur og i Bog & Idé-butikker landet over.
Book et oplæg
Marco Damgaard er en erfaren og efterspurgt oplægsholder og debattør. Få et tilbud om et skræddersyet oplæg om Miraklet i Tingbjerg til din virksomhed, forening eller organisation ved at udfylde kontaktformularen.
“Miraklet I Tingbjerg er en ligetil, personlig og inspirerende bog, der bør være pligtlæsning for alle, der beskæftiger sig med skole, integration og socialpolitik. Ikke fordi den giver alle svar, men fordi den viser, at hårdt arbejde, rammer og et fast greb faktisk kan rykke noget.”
Altinget, AAAAAA
“Miraklet i Tingbjerg er en gribende fortælling om stålsat vilje og hårdt arbejde som løfter en skole, ja et helt lokalområde, fra at være på den danske ghettoliste til at være en skole og en bydel, med håb, trivsel og gode resultater. Jeg kan varmt anbefale bogen til alle, der interesserer sig for den danske folkeskole.”
Folkeskolen.dk
Marco damgaard
Marco Damgaard (f. 1985) var leder på Tingbjerg Skole i perioden 2013-2024 og er i dag borgmester i Herlev. Marco er en flittigt brugt oplægsholder i både ministerier, styrelser, kommuner, på skoler og arbejdspladser. Resultaterne fra Tingbjerg Skole har vakt opsigt i udlandet, hvor især aktører fra de nordiske nabolande har efterspurgt inspiration.